S\u00e5 er opholdet p\u00e5 Montebello ved at n\u00e6rme sig sin afslutning. Tre uger som har v\u00e6ret fyldt med aktiviteter og som for de fleste af os har betydet at vi har f\u00e5et flyttet vores s\u00e5kaldte comfort zone. For lige meget om det er kn\u00e6, ryg, hofter eller andet der har plaget os, s\u00e5 betyder den mentale del rigtig meget. Og det er sandt at vi alle kan meget mere end vi selv tror. Men vi skal ofte have et k\u00e6rligt skub for at komme ud over den begr\u00e6nsning vi ubevidst ofte har f\u00e5et sat for os selv.<\/p>\n
At det s\u00e5 undertiden m\u00e5ske kan opleves som et spark i r\u00f8ven er jo noget andet.<\/p>\n
Jeg har v\u00e6ret s\u00e5 priviligeret at Helle har kunnet v\u00e6re p\u00e5 bes\u00f8g i en forl\u00e6nget weekend. Tre uger kan v\u00e6re rigtig lang tid at v\u00e6re v\u00e6k fra min soulmate n\u00e5r vi ikke har v\u00e6ret adskilt de sidste 10-15 \u00e5r. S\u00e5 supersk\u00f8nt at se hendes smukke \u00f8jne og glade smil i nogle dage, hvor vi fik tid til b\u00e5de strand-og byoplevelser. Og selvom mit holds to terapeuter har v\u00e6ret supergode og de \u00f8vrige p\u00e5 holdet er nogle sk\u00f8nne mennesker, s\u00e5 kan de ikke overtale mig til at uds\u00e6tte hjemrejsen til Helle.<\/p>\n
Jeg har hele tiden v\u00e6ret opm\u00e6rksom p\u00e5, at jeg jo ikke v\u00e6ret bekvemmelighedsturist, men p\u00e5 et tr\u00e6ningsophold som skal kickstarte en ny levevis og skabe en baggrund for min fremtidige tr\u00e6ning<\/p>\n
Boldtr\u00e6ning, balancetr\u00e6ning og dermed muskelaktivering af glemte muskler kan jo godt give en vis \u00f8mhed. Efter et par dage hvor jeg m\u00e5ske nok blev lidt for ivrig med aktivitetsniveauet, v\u00e5gnede jeg forleden morgen og det f\u00f8ltes som om et par sm\u00e5 fede andulisiske dj\u00e6vleunger havde fors\u00f8gt at danse flamingo eller stepdans p\u00e5 b\u00e5de min ryg og de dybe mavemuskler. En af dem havde vist ogs\u00e5 v\u00e6ret forbi den lokale tyref\u00e6gter og l\u00e5nt sv\u00e6rdet. Det f\u00f8ltes ihvertfald som om han havde boret det ind et vist sted p\u00e5 mig.<\/p>\n
Nej, ikke der -. I min iskias nerve.<\/p>\n
Og jo -, dybe mavemuskler er ikke en skr\u00f8ne fra gamle dage. De findes skam. De er ret gode til at tage det st\u00f8rste pres fra lynl\u00e5s og bukseknapper. Fysioterapeuten mener at jeg ogs\u00e5 bruger dem til at holde mig oprejst og jeg tager hans ord for gode varer.
\nJer der kender mig personligt vil sikkert blive forbavset hvis I s\u00e5 hvor meget salat jeg har \u00e6dt hernede. Jeg tror n\u00e6sten man kan se det p\u00e5, at \u00f8rene er vokset sig l\u00e6ngere. Men jeg tror ogs\u00e5 at der vist har v\u00e6ret gemt en tudekiks ind i mellem alt det gr\u00f8nne stads. For det er sgu da utroligt s\u00e5 f\u00f8lsom jeg har reageret nogle gange. Specielt hvor jeg fysisk har presset mig selv til en ny gr\u00e6nse eller da jeg for f\u00f8rste gang i snart 11 m\u00e5neder lykkedes at l\u00f8be s\u00f8lle fire gange et minut. Da var det ikke kun sved der l\u00f8b ned ad kinderne. Men det skete ogs\u00e5 da jeg fx s\u00e5 hvor meget en anden fra holdet pr\u00e6sterede at forbedre sine evner i den afsluttende test.<\/p>\n
Det lyder m\u00e5ske banalt, men jeg tror man skal have pr\u00f8vet at v\u00e6re frar\u00f8vet sine evner f\u00f8r man kan forst\u00e5 og tolke det ansigts- og kropssprog der opst\u00e5r, n\u00e5r en person genvinder nogle af de tabte evner, som de fleste blot tager for givet. Den indre gl\u00e6de minder vist mest om den kriblende glade fornemmelse som str\u00e5ler ud fra den fem\u00e5rige der for f\u00f8rste gang fr\u00e6ser afsted p\u00e5 sin nye cykel. Uden st\u00f8ttehjul eller far til at holde fast i en pind bag sadlen.<\/p>\n
Alt i alt har det v\u00e6ret en rigtig god oplevelse p\u00e5 mange planer. Og selvom jeg ikke er blevet smertefri, s\u00e5 er jeg blevet langt mere mobil end f\u00f8r og har f\u00e5et fornyet h\u00e5bet og troen p\u00e5 at jeg med tr\u00e6ning kan vende tilbage til en tilv\u00e6relse som ligner min tidligere form\u00e5en.
\nOg s\u00e5 gl\u00e6der jeg mig til at se hvad SAS mon finder p\u00e5, for at adsprede os under flyveturen hjem. M\u00e5ske en t\u00f8nderulning over Saltholm eller landing p\u00e5 Amager Strandvej ?<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
S\u00e5 er opholdet p\u00e5 Montebello ved at n\u00e6rme sig sin afslutning. Tre uger som har v\u00e6ret fyldt med aktiviteter og som for de fleste af os har betydet at vi har f\u00e5et flyttet vores s\u00e5kaldte comfort zone. For lige meget om det er kn\u00e6, ryg, hofter eller andet der har plaget os, s\u00e5 betyder den … L\u00e6s videre Bello 3<\/span>