Akut modtagelsen fra tirdag til fredag på Hillerød Hospital

Den første dage besøg af 4 forskellige læger, men samme spørgsmål og undersøgelser. Kun den første der spørger om jeg selv har en ide om hvad årsagen er

Der stilles en diagnose, gående på at det er muskelspændinger. Jeg ordineres smertestillende, men kommer aldrig under 5  på smerteskalaen – selv når jeg ligger stille og har taget medicinen

Fredag bliver jeg lidt utålmodig spørger en sygeplejer om hvordan det ser ud med røntgen, MR-Scanning og reumatolog. Han oplyser at det er aflyst altsammen, da der jo er stillet en diagnose. Da jeg peger på at min situation jo stort set ikke er ændret og diagnosen måske ikke holder helt,  foreslår han at han beder kontaktpersonen komme forbi.
Meget kort tid efter, kommer der så en læge og fortæller at jeg nu bliver flyttet fra akutmodtagelsen til en anden afdeling.
Og så tales der ikke mere om at få fat i kontaktperson.

Anden uge, mandag – fredag

Om mandagen forhører jeg og min kone os om hvordan med reumatolog, men får blot at vide at han er tilkaldt.
Tirsdag bliver min kone ringet op af afdelingen. Det viser sig at være en fejl, men da der jo alligvel er kontakt spørger min kone om status på reumatologen. Svaret er at “Nu er det jo ikke livstruende det din man fejler, ”
Spøjst nok spørger jeg også til samme status og får igen blot en henholdende svar. På mit spørgsmål om der kun er en  eneste reumatolog på hele hospitalet er svaret et “Ja”

 

Andre forhold:

En sygeplejerske kommer ind og skal lige høre min historie. Hun bliver kaldt ud på gangen og da hun kommer tilbage kommer hun overraskende nok ikke til mig, men til min medpatient og begynder samme samtale med ham, som hun afbrød med mig.
Få minutter rejser hun sig og går ud. Kun fordi min kone kalder på hende og siger “Du blev da vist ikke færdig med at tale med min mand” kommer hun tilbage. Det virkede som om hun slet ikke havde styr på hvem hun talte med og hvorfor.

Reumatolog besøg:  Der gik næsten en uge før han dukkede på. Meget svært med øjenkontakt. Som om han helst ikke ville være tale med mig. Ret henholdende i svar.  Jeg bliver temmelig insisterende ogs peger på at den foretagne behandling af mig ikke har ændret min situation Desuden pointerer at jeg jo har fortalt at den MR scanning der blev foretaget i 2013 viste at jeg har problemer (Stenose) og at mine symptoner er stort set de samme som jeg havde i 2013 bortset fra at det nu er i min venstre side der er mest udtalt. Så når behandlingen ikke har ændret noget kunne det jo være på tide at lave en sammenlignende mr scanning.

Faktuelle fejl og formuleringer

Forkert at fysio har givet behandling, I rapporten fremgår det som om der er givet anvisning, hvilket er direkte usandt. Fysio ville gerne se mig gå, hvilket kun kunne ske vha en såkaldt Præstestol og med store smerter for mit vedkommende.  Da hun senere vender tilbage fortæller hun at der ikke giver mening at  igangsætte nogen behandling så længe jeg har så store smerter og så længe årsagen ikke er helt afklaret.

Dette er dog ikke kun Hillerød men også Glostrup. Glostrup har i min journal anført som om jeg havde afvist et tilbud om operation (spondylolyse).  Fakta var at lægen den gang mente at der måske var lidt tidligt at operere, da der stadig kunne ske forbedringer og medmindre jeg insisterede ville hun foreslå mig at se tiden lidt an. Et råd jeg var enig med hende i og som jeg valgte af følge.

Men Hillerød meddelte mig, at – “du har jo selv valgt at sige nej til operation” – (underforstået at så vidste de ikke rigtig hvad de skulle stille op med mig.

Tilsvarende blev det oprindelige oplæg til udskrivelse formuleret som – “Vi kan ikke gøre mere for dig. Så du skal overføres til Glostrup”
Da jeg ved afhentning af Falck til hjemtransporten spurgte til om  de aftaler omkring hjemmehjælp var på plads. Så blev beskeden til – “Vi har ikke tid til at ringe mere. Og du har jo selv bedt om at komme hjem”

Min oplevelse er helt klart, at kommunikationen, både personale/personale samt personale/patient overhovedet ikke fungerede. Der var ingen lydhørhed overfor mine egne input til hvad mine symptoner kunne skyldes eller min påpegning af jeg tidligere har haft samme symptoner.
Ordvalg og vendinger i rapport formuleres så det entydig peger på at det er patienten der er problemet. Foreksempel blev jeg bebrejdet at jeg ikke tog min medicin. Men man glemte at anføre at årsagen var, at bevirkningerne var større end udbyttet.