sjove billeder
Så blev det min tur, til at skulle være offer for sladder og rygter… 😳 Nogle har vel bare ikke nok indhold i deres liv…😪
Der går åbenbart et rygte om at jeg er sød, højt begavet, har den mest fantastiske humor, laver mad der smager himmelsk, kan feste den halve nat, danser som en drøm, har det sorte bælte i lagengymnastik, synger så englene føler sig overgået og ellers bare er fuldstændig fantastisk………
Men det passer ikke …… Jeg kan slet ikke synge… 🙂 ha en god dag 😂😂😂
En af gaverne jeg fik da jeg blev 60 år, var en rejse til SPA for at se Formel 1 race sammen med min to sønner.
Jeg havde intet kendskab til Belgien udover at jeg vidste at cykling, øl og fritter var tre hovedtemaer, men jeg havde ikke gjort mig store ideer om hvad jeg skulle se. Altså udover racerløb.
Nu var vi jo ikke gennem hele Belgien, kun i provinsen Liége i området Vallonien, men kors hvor blev jeg overrasket. Og glad for Læs videre Oplevelsestur
Efterhånden har jeg nu prøvet at få foretaget en MR-scanning flere gange og sidste gang jeg blev kørt ind i maskinen kom jeg pludselig til at tænke på at sådan må det se ud at være en pizza når den bliver kørt ind i ovnen.
Og nu tænker du sikkert – “Var det ikke hans ryg der var problemet ? Men det lyder som om de burde scanne hovedet i stedet for !”
Ja – ja, grin bare. Men da jeg kravlede op på den lille briks/bakke som langsomt men sikkert fører mig ind i det rørformede hulrum, kom jeg bare til at tænke på at det var jo som en pizzaspade, der føres ind i ovnen. Og rummet du ligger i er godt nok ikke stort. Armene bliver automatisk holdt ind til kroppen og hænderne foldet om en lille alarmknap der holdes på maven, for der er simpelthen ikke plads til at lade albuerne falde ud langs siden.
Og ovenover mig er der kun lige plads til næsen. Godt at forholdene i røret afholder enhver mand for samtlige uanstændige tanker. For der er da vist slet ikke plads til noget som helst der rager bare lidt op i luften. Jeg er glad for at jeg ikke lider af klaustrofobi.Og når de så starter scanningen, kommer der gang i lydsiden. Første gang troede jeg at hele skidtet var ved at rasle fra hinanden. De bankede og skramlede som når et leje går i stykker i en vaskemaskine. Og man ligger lige midt inde i det. – Men det var blot sådan det lyder, fik jeg at vide.
Heldigvis er jeg altid blevet forsynet med et par store hovedtelefoner. Nogle gange endda med musik i. Det tager lige det værste støj. Temperaturen ? Tja i starten er det som almindelig rumtemperatur, men den stiger støt og roligt og kan til sidst også godt minde lidt om en stenovn.
Og når scanningen er slut starter pizza-skovlen så igen og jeg glider langsomt ud i lokalet. Ikke med en smuk gylden glød, men bare som da jeg kom ind. – En hvid blød dej lignende klump. Ikke gennembagt men dog gennemlyst.
Vi har alle sammen oplevet at det kan det være vanskeligt at finde en p-plads. især i myldretiden.
Forleden var jeg inde i en butik. Det varede højst 5 minutter og da jeg kom ud igen, stod der en motorcykelbetjent og skrev et bødeforlæg.
Jeg så godt brandstanderen, men det brændte jo ikke.
Jeg gik hen til ham, hilste pænt og spurgte om han ikke troede på det med lige at give folk en chance en gang imellem. Om det var fordi han var et hoved højere end mig og derfor ikke kunne se eller høre mig, ved jeg ikke, men han ignorerede mig fuldstændigt. Så kom jeg til at tænke på at jeg taler sjællands så jeg prøvede også med jydsk, men ingen reaktion.
Han gik blot hen foran bilen og skrev registreringsnummer ned.
Jeg hævede stemmen lidt og kaldte ham regelrytter.
Han kiggede på mig, mens han hev bøden af og derpå begyndte at undersøge dækkene.
Så begyndte han fandme på en ny bøde !
“NU stopper du !” sagde jeg og hævede stemmen. Jeg kaldte ham også for en hel masse andet, som jeg ikke vil skrive hvor der er børn der måske læser det.
Da han var færdig med den anden bøde, satte han begge bøderne under vinduesviskeren, men nu undersøgte han dælme også gummikanten på viskeren og begyndte at skrive en ny og tredje bøde.
Han blev ved og ved….. Jo mere jeg råbte, des flere bøder skrev han ud.
Til sidst gad jeg ikke mere. Jeg gik simpelthen.
Min egen bil holdt trods alt lige rundt om hjørnet…”
En god ting ved at være hårdt ramt, er at du sætter pris på den mindste smule fremgang. Tænk at det ligefrem kan føles dejligt, at du kan stå op og gå ved egen kraft. Helt uden støtteben !
Det kan jeg nu og det hjælper på humøret. Det kan også mærkes af de andre der omgiver mig, selvom katten Fie jo ikke er imponeret. Forleden nat da jeg mødte hende i gangen kikkede hun på mig med sine gule øjne og spurgte hvorfor jeg nu igen var begyndt at gå på to ben ? Et hvert anstændigt væsen ved da, at det er både sikrere og hurtigere at bruge fire ben. Og især når du ikke engang er forsynet med en hale til at holde balancen. ! Jeg har set killinger der var mere sikre på benene end dig.
– Men det er måske derfor I tillader jer at tro I er ophøjede væsner ? knurrede hun og tiltede om på ryggen.
Jeg sagde bare, at det føltes ret ubekvemt og besværligt at skulle kravle på alle fire og ville forklare mere, men hun afbrød mig ved at markere med alle kløerne på mit håndled.
– Ubekvemt ? Besværligt ? Så prøv du at skulle hoste en hårbolle op !
Se DET aner i hårløse væsener ikke noget om. I har det ret nemt synes jeg, spandt hun og kikkede på mig som om jeg var en nypillet reje.
Nemt ?! Og det siger du som får alt stillet til rådighed. Du behøver blot at gå til madskålen og så selv vælge hvilket sovested du vil benytte dig af til den næste af de 8-10 gange du lige napper en lur.
Andre katte må sove i kulden og leve af hvad de kan fange. Hvornår har du foreksempel sidst prøvet at leve af mus ?
Fie blinkede forbløffet. Mus ?? – Se det er jeg holdt op med for mange år siden. Ved du mon hvordan de smager ? Og de små svins ribben sætter sig altid fast i tænder. Så det er såmænd grunden. Det er ikke dovenskab, kan jeg godt love dig, spandt hun Og ja – for mig er det kun mad og søvn der prioriteres nu. For det med sex har I jo ødelagt da jeg blev steriliseret !
En klog mand ved godt når tidspunktet til at holde mund er nået. Men jeg ved det altså også godt. Den sidste var jo svær at komme udenom så jeg tav, mens jeg fik gjort Fie tilpas glad ved at nusse hende på maven og nakken. Og så prøvede jeg ellers så elegant som muligt at stable mig selv på benene igen.
Der er forøvrigt kun et bogstav til forskel mellem elegant og elefant.
Det kræver lidt genoptræning at bevæge sig naturligt, men det skal nok komme
Min hukommelse fejler intet. Jeg kan simpelthen ikke huske at den nogensinde har svigtet mig.
Men al den morfin og andet smertestillende jeg har ædt gennem de sidste måneder, har da vist nok haft en eller anden indflydelse på hukommelsen. Eller er det mon koncentrationsevnen ? Er ikke helt sikker på hvilken eller også kan jeg ikke huske hvad der er hvad.
Jeg kan sidde og læse en bog. Men i det samme beeper telefonen med en SMS om at jeg har fået ny besked i min E-Boks. Lægger bogen og kan dog huske at jeg skal bruge min Nem-ID, så jeg forsøger at finde min tegnebog hvor den ligger. I min søgning kommer jeg forbi bunken med reklamer. Tager den op for at smide dem ud og husker så at skraldespanden er fuld.
Så jeg lægger reklameblokken og de gamle aviser fra mig på spisebordet for at hente skraldespanden. Men nu hvor jeg er i køkkenet må jeg lige se om der mangler noget i køleskabet. Bare så jeg kan få det skrevet ned. Men hvor er der nu en kuglepen og noget papir. ?
Finder en blok og en blyant, men hvor er nu mine briller blevet af ?
Rundt i køkkenet, entreen. Tilbage til stuen. Nåh ja….. På papirbunken på spisebordet. Men hvorfor ligger fjernbetjeningen ved siden af ? Må hellere lægge den på plads på sofabordet med det samme. – Lægger den så på reolen ved siden af fjernsynet.
Brillerne i lommen og samler papirbunken op og går mod døren, mens jeg prøver at komme i tanker om, hvad det var jeg ville med brillerne. Først udenfor, da jeg smider reklamerne i den container til papir husker jeg, at skraldespanden stadig er i køkkenet.
Tilbage efter den. Undrer mig over der ligger en blok og blyant midt på køkkenbordet. Da jeg smider skraldet i den rigtige container udenfor husker jeg, at jeg har glemt nøglen til postkassen, så en tur mere op ad havegangen og trappen.
Da jeg lagde de nye reklamer på bordet opdagede at jeg ikke kunne huske hvor mine briller……Nåååh jo. Dem lagde jeg i min lomme. Men var det højre, venstre eller brystlommen ?
Jeg ved at jeg har haft travl formiddag, men har ikke fornemmelsen at at have nået noget som helst. Hvorfor tænker jeg pludselig på at det kunne være sjovt med en skridttæller ????
Tænker lidt bekymret om jeg er begyndt er blive senil. At blive dement er, så vidt jeg husker, noget meget alvorligt.
Jeg må prøve at se om der er noget om tilstanden på internettet jeg kan læse. Men først skal jeg lige checke om jeg har fået nogle mails…….
Kiks og ost er nu fast inventar i mit bagagerum.
Så kan de lære det, kan de. !
Og det er nu hverken forretningen eller børnene jeg tænker på.
Hvad pokker skal man med Arbejdstilsynet ? Det gitterværk er en god stige. Jo, der er jo styr på det i Hurghada
Kan jo være træls med gravearbejde, så måske en lille fusion. Læg mærke til hvilken slags firmaer der er repræsenteret
