Genopstandelse

En god ting ved at være hårdt ramt, er at du sætter pris på den mindste smule fremgang. Tænk at det ligefrem kan føles dejligt, at du kan stå op og gå ved egen kraft. Helt uden støtteben !

Det kan jeg nu og det hjælper på humøret. Det kan også mærkes af de andre der omgiver mig, selvom katten Fie jo ikke er imponeret. Forleden nat da jeg mødte hende i gangen kikkede hun på mig med sine gule øjne og spurgte hvorfor jeg  nu igen var begyndt at gå på to ben ? Et hvert anstændigt væsen ved da, at det er både sikrere og hurtigere at bruge fire ben. Og især når du ikke engang er forsynet med en hale til at holde balancen. ! Jeg har set killinger der var mere sikre på benene end dig.
– Men det er måske derfor I tillader jer at tro I er ophøjede væsner ? knurrede hun og tiltede om på ryggen.

Jeg sagde bare, at det føltes ret ubekvemt og besværligt at skulle kravle på alle fire og ville forklare mere, men hun afbrød mig ved at markere med alle kløerne på mit håndled.
– Ubekvemt ? Besværligt ? Så prøv du at skulle hoste en hårbolle op !
Se DET aner i hårløse væsener ikke noget om. I har det ret nemt synes jeg, spandt hun og kikkede på mig som om jeg var en nypillet reje.

Nemt ?! Og det siger du som får alt stillet til rådighed. Du behøver blot at gå til madskålen og så selv vælge hvilket sovested du vil benytte dig af til den næste af de 8-10 gange du lige napper en lur.
Andre katte må sove i kulden og leve af hvad de kan fange. Hvornår har du foreksempel sidst prøvet at leve af mus ?

Fie blinkede forbløffet. Mus ??  – Se det er jeg holdt op med for mange år siden. Ved du mon hvordan de smager ? Og de små svins ribben sætter sig altid fast i tænder. Så det er såmænd grunden. Det er ikke dovenskab, kan jeg godt love dig, spandt hun  Og ja – for mig er det  kun mad og søvn der prioriteres nu. For det med sex har I jo ødelagt da jeg blev steriliseret !

En klog mand ved godt når tidspunktet til at holde mund er nået. Men jeg ved det altså også godt. Den sidste var jo svær at komme udenom så jeg tav, mens jeg fik gjort Fie tilpas glad ved at nusse hende på maven og nakken. Og så prøvede jeg ellers så elegant som muligt at stable mig selv på benene igen.
Der er forøvrigt kun et bogstav til forskel mellem elegant og elefant.

Det kræver lidt genoptræning at bevæge sig naturligt, men det skal nok komme

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.