Jeg ved ikke med jer andre, men jeg er forsynet med en temmelig autonom blære. Den er kort sagt ligeglad med tidspunkt eller omstændigheder. Når det skal være – SKAL det være.
Men klokken 3 om natten sover både hjemmehjælpen og Helle, så jeg har udviklet min egen metode til at komme ud på badeværelset ved egen kraft

 Benene ud over kanten og som en stor blød hvid bolledej glider jeg ned, indtil jeg kan ligge på knæ og hænder. Så i en klassisk stil som et hvert et års barn mestrer til fuldkommenhed kravler jeg med små bevægelser ud gennem gangen og stiler mod badeværelset.

Og i nat mødte jeg på min vej katten Fie der sad og tronede midt på gulvet. Hun lagde hovedet lidt på skrå, kikkede på mig mens hun blinkede langsomt til mig.
Jeg sværger på at jeg næsten kunne høre hende tænke “Hør her Makker, med det tempo fanger du ikke noget som helst”

Og det eneste svar jeg kunne give på det var –  “Men så er det jo heldigt at toilettet ikke løber”