Tag-arkiv: genoptræning

Klip-Klap

Hvis du er generet af dit barn (i modsætning til naboens) ikke er begyndt at gå endnu, så fortvivl ikke helt.
Det skal nok komme. Man kan endda lære det i flere omgange. Det har jeg måtte erkende.

Efter at have ligget ned i et par måneder var både min balance- og gang-evne stort set forsvundet. Jeg havde i hvert fald meget svært ved at finde dem igen. Der er set 3 årige med bedre motorik end min.

Min gang var faktisk så dårlig at hvis jeg – og her bruger jeg ordet lidt skødesløst fordi de lyder bedre end ordet humpede- gik, så var jeg nødt til at stoppe op hvis jeg skulle se noget andet end blot lige ned foran fødderne.

Klip – klop, lyder det nu når jeg går, for min venstre fod rammer ikke jorden på samme måde som den højre. “Du lyder som en gammel bovlam krikke” driller Helle mig. Hun kunne have kaldt mig det der var værre. Et gammelt æsel, men det går da vist også mere på mit temperament.

Men jeg er glad bare jeg kan gå ved egen hjælp. Uden stok eller støtte pædagog. jeg kan endda næsten klare at gå sidelæns, uden at fald. Ikke nok smukt og velkoordineret syn, meeeeen det lykkedes da for det meste.

Og så er det jo en fordel at Helle har en kæmpeerfaring som dagplejemor for børn under 3 år. Sker der noget tager hun det ikke så tungt, men smiler bare og siger: “Oooop igen”

Laurbær

Hurra. Nu er min operation overstået. Indlagt 01. december kl. 13. Først alle de almindelige lige ting, som vi alle jo godt ved skal gøres for at undgå uheldige episoder. Men jo jeg ved hvem jeg er, hvornår jeg er født og hvor samt hvorfor det gør ondt. Så lad os få gjort noget ved det.

Søde sygeplejersker og læger og da klokken ca 14:30 er vi ved at være klar. Jeg kan ikke gøre rede for hvordan operationen foregik. Var lige som lidt fraværende, men det tog tre timer at forsyne mig med lidt skruer, spændbånd og andre metaldele.

Man skal ikke hvile på laurbærrene, siger et gammel mundheld. Og det har CFR vist taget til sig. For inden kl. nåede at blive 18 blev jeg stablet på benene og var ude og stå på gulvet.  Dansetrin blev det ikke til. Måske man med lidt god vilje kan  kalde det step dans, selvom det foregik i slowmotion. Jeg var også forsynet med en nydelig lille pose til dræn. Som om jeg var en gammel tørvemose.

Men på højkant kom jeg da. Smerter gider jeg ikke tale om, så i må selv forestille jer situationen.
Men et hurtigt gennemløb var det ihvertfald. Indlagt tirsdag eftermiddag og hjemme igen torsdag eftermiddag.

Så den kommende tid kommer til at gå med genoptræning.