Selv den længste rejse starter med det første skridt. Jeg var bare ikke klar over hvor mange der skulle bruges for at komme til Malaga.

Men efter at have tilbragt et par endeløse timer med at stå i kø eller gå rundt i venteposition i Kastrup kunne alle vi krykke aspiranter begynde at gå ombord i flyet til Malaga. Dog var der først liiiiige et teknisk problem.

Næsehjulet skulle skiftes fordi der ikke var nok slidbane tilbage. Og som enhver voksen og fornuftig mand godt ved, er det jo altid sikrest at have nyt gummi på.

Men det blev klaret ret hurtigt og vi kom i luften til tre og en halv times flyvning. Og jeg beklager virkelig meget SAS, men Wolkswagen vinder den konkurrence. Bagsædet i en Polo slår altså til hver tid jeres flysæde. Selv efter tolv timer i bilsædet var min røv kun halvt så følelsesløs som i et fly.

Flyvning er som regel ret kedeligt, men denne gang fik jeg da en ny oplevelse. Vi var gået ind til landing. Hjulene var slået ud og den der fornemmelse af at flyet synker og blev bremset ganske let, gav løfte om vi snart skulle foretage landingen. Men så skal jeg da hilse og sige at næsen blev løftet i vejret, – gashåndtaget hevet i bund og hjulene trukket op igen.

Jubii – rutchebane.!

Hvad nu, tænkte jeg. Og med garanti også de 200 andre passagerer. Måske piloten havde overset et parkering forbudt skilt ? Eller han havde vendt kortet på hovedet og vi var på vej ned til bageren i Bagdad ???

Forklaring var nu bare den, at flyet foran os, der lå over landingsbanen, havde ramt en fugl. Arten forbliver ukendt, da der ikke var nok til at inspicere den. Men banen blev lukket indtil de havde kontrolleret den for stumper og stykker fra flyet.

Men dejligt at få brudt mønstret i de ellers lidt kedelige timer der går med at finde bagage, bus og køretur.

Jeg ved ikke om Danmark er det bedste land i verden, men jeg kan da godt nævne et par lande hvor jeg hurtigt ville opsige abonnementet på statborgerskabet. Men her på anden dag, hvor jeg sidder og har det hårdt i 33 graders varme, mens vi gennemgår hvad der skal ske de følgende tre uger under opholdet på Montebello, føler jeg mig priviligeret. Heldigvis er svømmebassinet opvarmet. Jeg skulle jo nødig gå kold undervejs.