En af gaverne jeg fik da jeg blev 60 år, var en rejse til SPA for at se Formel 1 race sammen med min to sønner.

Jeg havde intet kendskab til Belgien udover at jeg vidste at cykling, øl og fritter var tre hovedtemaer, men jeg havde ikke gjort mig store ideer om hvad jeg skulle se. Altså udover racerløb.
Nu var vi jo ikke gennem hele Belgien, kun i provinsen Liége i området Vallonien, men kors hvor blev jeg overrasket. Og glad for jeg ikke var på cykel og derfor kunne nøjes med øl og fritter.
Det var bare den ene store bakke efter den anden. Mindede mig meget om Østrig og Harzen. De fleste steder var der jo kun meget lidt fladt land, hvor det så i øvrigt blev brugt til muskel-køer, men ellers bestod det af stigninger/fald på 8 – 10 procent. Først da gik det op for mig, at jeg reelt befandt mig i Ardennerne regionen.

Det gav jo nogle flotte landskaber at se udover når vi var på toppen. På vej ned gav det så nogle interessante nedkørsler. Martin ville være helt sikker på, at hans bremser ikke løb varme, og som alle ved, gøres det allerbedst ved slet ikke at bruge dem. Så undertiden blev det interessante afløst af det næste stadie, – spændende !
Men vi kom dog altid ned i hel tilstand og så er sådan en gang pulsgymnastik jo noget der kan sætte gang i blodomløbet.

Selvom vi så utrolig meget skov, var der ingen af os der så et hus bygget i træ. Men utrolig mange af husene er bygget i nogle store grå sandsten. En byggestil som blev brugt til både de gamle kirker, borgruiner og større gårde og som man åbenbart gør en dyd ud af at bevare. Det var ikke mange almindelig nye parcelhuse vi så, men vi oplevede det som om belgierne stræbte efter at bevare det gamle byggestil af byerne.
Det gjaldt desværre så også lige for de mennesker der bygger nutidens veje. Eller også er tanken at vejnettet er bygget med indbygget hastighedskontrol. Der er så mange bump, huller og ujævn overflade, at det kun er folk med adgang til billige støddæmpere eller dem der er født bag på en offroader, der totalt kan ignorere forholdene. Resten af os, der gerne vil bevare rygraden på samme plads som den sad om morgenen, sænker uvilkårligt farten.
At sænke farten gør de jo så ikke i Formel 1 feltet. Måske Kevin Magnussen lige skulle have lettet bare et gram eller to på speederen så han var sluppet for sit crash.

Men et superflot landskab som vi jo så delte med sådan ca 70.000 andre tilskuere i de dage vi til-bragte ved Francorchamps -banen.

Det er normalt ikke min kop te med så store arrangementer, men mine to drenge var virkelig blevet til to voksne mænd der påtog sig hele ansvaret. De var utroligt opmærksomme på mit velbefindede. Rollerne fra deres barndom var byttet om så det nu var dem der påtog sig ansvar for bookning af hotel, biletter, at finde vej osv. osv. Super fedt at jeg kunne slappe af og blot nyde det hele.

Hotellet lå i en lille by der hed Palenge. Martin foreslog at vi skulle spise i Durbuy som lå et kvarters kørsel derfra. Det er en af de smukkeste byer jeg nogensinde har set. Den gamle bydel er primært dateret fra det 17. århundrede. Gågader der snor sig mellem de gamle huse, er smalle og brostensbelagte. Vi tog dertil to aftner. Den første gang var det +25 grader og stille vejr og vi sad blot udenfor. Dagen efter var det også dejlig varmt, men vi valgte en restaurant hvor terassen var overdækket, hvilket viste sig at være heldigt. Vi fik lige en demonstration af Moder Natur. Det vildeste og flotteste torden- og haglvejr jeg længe har set. Det lignede næsten en gammel krigsfilm hvor hele horisonten blinkede i flere minutter ad gangen. Utroligt hvad turistkontorerne gør nu om dage for at please os turister.

Og jeg fik hørt og set en masse racerbiler. Både Formel 1, GP2, GP3 og Porche. Med adgang til træninger, kvalifikationer og selve løbene fik jeg testet om de ørepropper jeg normalt anvender til motorcyklen var gode nok. Men jeg overvejer at lade som om hørelsen alligevel er påvirket, når Helle fremover bruger ordene “arbejde”, “opvaske”, “rydde op” og “støvsuge”.

Nogle vil måske mene at det er for mange timer at tilbringe både i bilen og på Francorchamps banen, men det er jo en del af oplevelsen. En oplevelse jeg kun kan anbefale at alle drenge arrangerer for deres fædre.