Forældre

Forleden dag gik jeg gennem supermarkedets gange og samlede sammen.  Stille og roligt mens jeg fik gjort checklisten færdig. Jeg kunne godt høre at der var et par børn, der bestemt ikke synes det var sjovt eller interessant at være tilstede. Og da slet ikke når deres plagen for snart det ene og snart det andet, ikke blev bønhørt fra moderens side.
Eller var det måske bare en heldig moster der kunne levere dem senere på dagen til deres rigtige forældre ?

Jeg har selv to voksne sønner, men kan stadig huske at det ikke altid var lige sjovt eller nemt at skulle opdrage dem. Jeg har endda et barnebarn og det er jo som bekendt belønningen  for ikke at slå sine egne teen-age børn ihjel.

Hvis du selv er  forælder kan du jo trøste dig  med tanken om, at selv Guds evner ikke rakte til hans egne børn. Noget af det allerførste han sagde til dem var; – “Lad være med det!”.

– “Lad være med hvad?” spurgte Adam.
– “Lad være med at spise den forbudne frugt” svarede Gud.
– “Hvorfor?”
– “Fordi jeg er jeres far, og fordi jeg siger det!” svarede Gud.

Han har sikkert fortrudt at han ikke stoppede skabelsen efter at have lavet slangerne, der jo ikke har stemmebånd.

Men du kender jo sikkert historien. Adam og Eva spiste jo frugten og blev smidt ud hjemmefra. Gud havde åbenbart ingen problemer med noget kommunalt eller statsligt tilsyn. Desuden besluttede han,  at deres straf også skulle medføre at Adam og Eva skulle have deres egne børn.

Og for lige at cementere hvor svært det kan være at lære sine børn takt og tone,  så tænk lige på hvordan det gik med Kain og Abel !
Jeg kan da prale med at mine sønner måske nok har skændtes og sloges, MEN – de har aldrig slået hinanden helt ihjel !

Så når du  på bedste og kærligste vis forgæves har forsøgt at overdrage lidt at din visdom til  dine børn og de ikke har taget ved lære af det, skal du ikke være for hård ved dig selv.
Hvis Gud havde problemer med at opdrage sine børn, hvorfor skulle det så være nemt  dig ?

Og så skal jeg huske at være sød ved mine børn – en dag ud i fremtiden vælger de sandsynligvis  plejehjem til mig !!

Genopstandelse

En god ting ved at være hårdt ramt, er at du sætter pris på den mindste smule fremgang. Tænk at det ligefrem kan føles dejligt, at du kan stå op og gå ved egen kraft. Helt uden støtteben !

Det kan jeg nu og det hjælper på humøret. Det kan også mærkes af de andre der omgiver mig, selvom katten Fie jo ikke er imponeret. Forleden nat da jeg mødte hende i gangen kikkede hun på mig med sine gule øjne og spurgte hvorfor jeg  nu igen var begyndt at gå på to ben ? Et hvert anstændigt væsen ved da, at det er både sikrere og hurtigere at bruge fire ben. Og især når du ikke engang er forsynet med en hale til at holde balancen. ! Jeg har set killinger der var mere sikre på benene end dig.
– Men det er måske derfor I tillader jer at tro I er ophøjede væsner ? knurrede hun og tiltede om på ryggen.

Jeg sagde bare, at det føltes ret ubekvemt og besværligt at skulle kravle på alle fire og ville forklare mere, men hun afbrød mig ved at markere med alle kløerne på mit håndled.
– Ubekvemt ? Besværligt ? Så prøv du at skulle hoste en hårbolle op !
Se DET aner i hårløse væsener ikke noget om. I har det ret nemt synes jeg, spandt hun og kikkede på mig som om jeg var en nypillet reje.

Nemt ?! Og det siger du som får alt stillet til rådighed. Du behøver blot at gå til madskålen og så selv vælge hvilket sovested du vil benytte dig af til den næste af de 8-10 gange du lige napper en lur.
Andre katte må sove i kulden og leve af hvad de kan fange. Hvornår har du foreksempel sidst prøvet at leve af mus ?

Fie blinkede forbløffet. Mus ??  – Se det er jeg holdt op med for mange år siden. Ved du mon hvordan de smager ? Og de små svins ribben sætter sig altid fast i tænder. Så det er såmænd grunden. Det er ikke dovenskab, kan jeg godt love dig, spandt hun  Og ja – for mig er det  kun mad og søvn der prioriteres nu. For det med sex har I jo ødelagt da jeg blev steriliseret !

En klog mand ved godt når tidspunktet til at holde mund er nået. Men jeg ved det altså også godt. Den sidste var jo svær at komme udenom så jeg tav, mens jeg fik gjort Fie tilpas glad ved at nusse hende på maven og nakken. Og så prøvede jeg ellers så elegant som muligt at stable mig selv på benene igen.
Der er forøvrigt kun et bogstav til forskel mellem elegant og elefant.

Det kræver lidt genoptræning at bevæge sig naturligt, men det skal nok komme

 

Godt arbejde

Dejligt at se fotovogn i aktion ved Store Dyrehave. Jeg ved godt at der ikke har været færdselsuheld lige der de sidste 30 år jeg har boet der, – at der er gode oversigtsforhold, – at det lige der går ned ad bakke og hvad man nu ellers kan beskrive forholdene,  men det er jo vigtigt at der udføres kontrol, så pengemaskinen……… – undskyld !!

Mente ……. så de af  os der overholder reglerne, kan glæde os over at andre får en bøde. Og hvis vi er heldige er der forhåbentlig nogle voldsmænd og indbrudstyve mellem dem. Så har ordensmagten i det mindste ramt dem på den måde.

Fotovogn på Kongevejen i retningen Hillerød >> Allerød

 

Demens

Min hukommelse fejler intet. Jeg kan simpelthen ikke huske at den nogensinde har svigtet mig.

Men al den morfin og andet smertestillende jeg har ædt gennem de sidste måneder, har da vist nok haft en eller anden indflydelse på hukommelsen. Eller er det mon koncentrationsevnen ? Er ikke helt sikker på hvilken eller også kan jeg ikke huske hvad der er hvad.

Jeg kan sidde og læse en bog.  Men i det samme beeper telefonen med en SMS om at jeg har fået ny besked i min E-Boks. Lægger bogen og kan dog huske at jeg skal bruge min Nem-ID, så jeg forsøger at finde min tegnebog hvor den ligger. I min søgning kommer jeg  forbi bunken med reklamer. Tager den op for at smide dem ud  og husker så at skraldespanden er fuld.

Så  jeg lægger reklameblokken og de gamle aviser fra mig på spisebordet for at hente skraldespanden. Men nu hvor jeg er i køkkenet må jeg lige se om der mangler noget i køleskabet. Bare så jeg kan få det skrevet ned. Men hvor er der nu en kuglepen og noget papir. ?

Finder en blok og en blyant, men hvor er nu mine briller blevet af ?
Rundt i køkkenet, entreen. Tilbage til stuen.  Nåh ja….. På papirbunken på spisebordet. Men hvorfor ligger fjernbetjeningen ved siden af ? Må hellere lægge den på plads på sofabordet med det samme. – Lægger den så på reolen ved siden af fjernsynet.

Brillerne i lommen og samler papirbunken op og går mod døren, mens jeg prøver at komme i tanker om, hvad det var jeg ville med brillerne.  Først udenfor, da jeg smider reklamerne i den container til papir husker jeg, at skraldespanden stadig er i køkkenet.

Tilbage efter den. Undrer mig over der ligger en blok og blyant midt på køkkenbordet.  Da jeg smider skraldet i den rigtige container udenfor husker jeg, at jeg har glemt nøglen til postkassen, så en tur mere op ad havegangen og trappen.

Da jeg lagde de nye reklamer på bordet opdagede at jeg ikke kunne huske hvor mine briller……Nåååh jo. Dem lagde jeg i min lomme. Men var det højre, venstre eller brystlommen ?

Jeg ved at jeg har haft travl formiddag, men har ikke fornemmelsen at at have nået noget som helst. Hvorfor tænker jeg pludselig på at det kunne være sjovt med en skridttæller ????
Tænker lidt bekymret om jeg er begyndt er blive senil.  At blive dement er, så vidt jeg husker, noget meget alvorligt.

Jeg må prøve at se om der er noget om tilstanden på internettet jeg kan læse. Men først skal jeg lige checke om jeg har fået nogle mails…….

spondylolistese, tanker og lidt af hvert