Spiseforstyrrelser

Hjælp ! Jeg er blevet ramt af spiseforstyrrelser.

Nu vil nogle af jer sikkert tænkte, at det da ikke kan være noget problem. Ihvertfald ikke de første par ugers tid eller så. Og ja ! Jeg erkender at jeg da godt kan tåle at smide lidt overflødige kilo.

Men det er nu ikke den slags forstyrrelser jeg bliver plaget med. Men den slags hvor telefonen ringer og man rent refleksmæssigt tager mod opkaldet, for så at konstatere at man igen er røget i kløerne på en telefonsælger. Og som oftest ringer de midt i aftensmaden ! – fordi de jo har luret, at på det tidspunkt af dagen er chancen for at vi er hjemme størst.
Jeg ved godt at det er jo deres arbejde, og vi bør respektere folk, uanset hvad de arbejder med. Det gælder for alle, også p-vagter, skattefolk, politikere. Dog med lystmordere og alfonser som mulige undtagelser for reglen. Og hvad med toiletpasserene i lufthavnen, indkøbscentret osv. De har nok også et skodjob, men dem pisser vi jo heller ikke på.
Jeg må jo egentlig tage hatten af for dem som sidder og ringer til os. På trods af jobbets lavstatus, lønforhold og sikkert et hav af dårlige oplevelser sidder de troligt og ringer og ringer.
Men jeg påskønner dæleme ikke at blive ringet op konstant ! Og når den pågældende sælger så ikke forstår mit venlige men bestemte Nej, – så er det jeg leder efter andre måder at afslutte det korte bekendtskab på.
Salg af abonnementer på aviser, ugeblade og tidsskrifter, bøger, forsikringer, abonnement på redningstjenester og sygetransport kan jeg måske imødegå ved at tilmelde mig Robinsonlisten men analyseinstitutter og velgørende foreninger må jo fortsat godt kontakte mig
Smide røret på ? Tjahh, DET er en hurtig løsning, men det er ikke min stil. Lige som grove svar eller anden tilsvining heller ikke falder i min smag. Jeg mener come-on. – vedkommende forsøger bare at gøre sit job. Derfor kan man jo godt forsøge først med de venlige svar og så eskalere til måske den humoristiske side, fremfor at blive negativ.
Eller hvorfor ikke forsøge at vende situationen om og istedet forsøge at sælge noget til dem. Ligger der ikke et eller andet i kælderen, som vi kan forsøge at afhænde til vedkommende
Og analyseinstituttet kan man jo bede om selv at først at besvare nogle spørgsmål, (find selv på flere)
– ved I godt hvor irriterende det er at blive ringet op på denne tid ?
– er der nogen præmie for rigtige svar ?
– har du nogle sjove spørgsmål ?
– hvad hedder flådeministeren i Schweiz ?
– bliver du tit afbrudt når du ringer til nogen ?
Metoden Vi Bruger Ikke (VBI) kan måske virke, medmindre sælgeren altså allerede har mødt den før og er på omgangshøjde. Læs eksempler her
Jeg er selv begyndt at udstyre både min kone eller børn med  job og titler som;
– Forsikring siger du ? Min bror er selv assurandør, såhhhh….
– Pension siger du ? Min kone er selv pensionsrådgiver, såhh…
– Vejhjælp siger du ? Næh min søn kører selv autohjælp, såhhh…
Men ultimativt kan jeg få lukket for alle forsøg, blot ved at sige “Jeg har ikke råd. Jeg er på sygedagpenge”
Det virker ! De fleste bliver faktisk både høflige og næsten undskyldende og så bliver samtalen meget hurtigt afsluttet.

En tanke om “Spiseforstyrrelser”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.