Bello4

Så er den første uge efter Montebello snart gået.Vejret i Danmark var jo helt fint de første par dage, så jeg skulle bare lige vænnes fra synet og lyden af mænd med små gøende hunde og at mindreårige børn, modsat i Spanien, ikke ses på gaden i Danmark efter kl 21.

Jeg syntes selv at det var et godt ophold som forbedrede mine evner. Men at det næsten skulle være en mirakelkur, er nok liiiige at stramme den lidt rigeligt. Men åbenbart ikke for Hillerød Kommune. Læs videre Bello4

Bello 3

Så er opholdet på Montebello ved at nærme sig sin afslutning. Tre uger som har været fyldt med aktiviteter og som for de fleste af os har betydet at vi har fået flyttet vores såkaldte comfort zone. For lige meget om det er knæ, ryg, hofter eller andet der har plaget os, så betyder den mentale del rigtig meget. Og det er sandt at vi alle kan meget mere end vi selv tror. Læs videre Bello 3

Bello1

Selv den længste rejse starter med det første skridt. Jeg var bare ikke klar over hvor mange der skulle bruges for at komme til Malaga.

Men efter at have tilbragt et par endeløse timer med at stå i kø eller gå rundt i venteposition i Kastrup kunne alle vi krykke aspiranter begynde at gå ombord i flyet til Malaga. Dog var der først liiiiige et teknisk problem.

Næsehjulet skulle skiftes fordi der ikke var nok slidbane tilbage. Og som enhver voksen og fornuftig mand godt ved, er det jo altid sikrest at have nyt gummi på.

Men det blev klaret ret hurtigt og vi kom i luften til tre og en halv times flyvning. Og jeg beklager virkelig meget SAS, men Wolkswagen vinder den konkurrence. Bagsædet i en Polo slår altså til hver tid jeres flysæde. Selv efter tolv timer i bilsædet var min røv kun halvt så følelsesløs som i et fly.

Flyvning er som regel ret kedeligt, men denne gang fik jeg da en ny oplevelse. Læs videre Bello1

Oplevelsestur

En af gaverne jeg fik da jeg blev 60 år, var en rejse til SPA for at se Formel 1 race sammen med min to sønner.

Jeg havde intet kendskab til Belgien udover at jeg vidste at cykling, øl og fritter var tre hovedtemaer, men jeg havde ikke gjort mig store ideer om hvad jeg skulle se. Altså udover racerløb.
Nu var vi jo ikke gennem hele Belgien, kun i provinsen Liége i området Vallonien, men kors hvor blev jeg overrasket. Og glad for Læs videre Oplevelsestur

Calzone

Nu har jeg en fornemmelse af hvordan en pizza har det når den bliver kørt ind i ovnen.

Efterhånden har jeg nu prøvet at få foretaget en MR-scanning flere gange og sidste gang jeg blev kørt ind i maskinen kom jeg pludselig til at tænke på at sådan må det se ud at være en pizza når den bliver kørt ind i ovnen.

Og nu tænker du sikkert – “Var det ikke hans ryg der var problemet ? Men det lyder som om de burde scanne hovedet i stedet for !”

Ja – ja, grin bare. Men da jeg kravlede op på den lille briks/bakke som langsomt men sikkert fører mig ind i det rørformede hulrum, kom jeg bare til at tænke på at det var jo som en pizzaspade, der føres ind i ovnen. Og rummet du ligger i er godt nok ikke stort. Armene bliver automatisk holdt ind til kroppen og hænderne foldet om en lille alarmknap der holdes på maven, for der er simpelthen ikke plads til at lade albuerne falde ud langs siden.

Og ovenover mig er der kun lige plads til næsen. Godt at forholdene i røret afholder enhver mand for samtlige uanstændige tanker. For der er da vist slet ikke plads til noget som helst der rager bare lidt op i luften. Jeg er glad for at jeg ikke lider af klaustrofobi.Og når de så starter scanningen, kommer der gang i lydsiden. Første gang troede jeg at hele skidtet var ved at rasle fra hinanden. De bankede og skramlede som når et leje går i stykker i en vaskemaskine. Og man ligger lige midt inde i det.  –  Men det var blot sådan det lyder, fik jeg at vide.
Heldigvis er jeg altid blevet forsynet med et par store hovedtelefoner. Nogle gange endda med musik i. Det tager lige det værste støj.  Temperaturen ? Tja i starten er det som almindelig rumtemperatur, men den stiger støt og roligt og kan til sidst også godt minde lidt om en stenovn.

Og når scanningen er slut starter pizza-skovlen så igen og jeg glider langsomt ud i lokalet. Ikke med en smuk gylden glød, men bare som da jeg kom ind. – En hvid blød dej lignende klump. Ikke gennembagt men dog gennemlyst.

spondylolistese, tanker og lidt af hvert